Baggrund:

Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til svagsynethed i den ældre del af befolkningen. Sygdommen er lokaliseret i øjets nethinde, og kaldes i folkemunde for "forkalkningspletter", selvom sygdommen ikke skyldes kalk.

Øjets opbygning:

Et øje kan sammenlignes med et camera, bestående af nogle linser (hornhinden og linsen), som skal samle lyset til et billede, en blændeåbning (pupillen), et gennemsigtigt camerahus (glaslegemet), samt en fotografisk film (nethinden).

 

 

 

 

 

Figur 1: Tværsnit af et øje. Når man ser danner øjets linsesystem et billede på nethinden (N).

Linsesystemet består af:

• hornhinden (H)
• pupilåbningen i midten af regnbuehinden (R)
• samt af linsen (L).

Hvad skyldes AMD, og hvorfor udvikles det?

AMD skyldes aflejring af affaldsstoffer fra synsprocessen i en membran (Bruchs membran), som ligger på nethindens yderside. Udover alder er tobaksrygning den eneste kendte risikofaktor for udvikling af AMD. AMD kan opdeles i tidlige forandringer som ikke giver synspåvirkning (aldersrelateret maculopati), og senere forandringer som er forbundet med påvirkning af synet (egentlig aldersrelateret maculadegeneration).

Tidlige forandringer, som ikke giver synspåvirkning:

I de tidlige stadier af AMD kan øjenlægen se aflejringer af små hvid-gullige pletter (druser), eventuelt ledsaget af spredte mørke pigmenteringer (pigmentforskydninger). Disse forandringer giver ikke anledning til påvirkning af synet.

Figur 2: Fotografi af nethinde med tidlig AMD, som ikke påvirker synet. De hvidlige pletter i midten af billedet er druser.

Sene forandringer, som kan påvirke synet

De sene AMD forandringer påvirker kun øjets nethinde inde omkring den gule plet hvor det skarpe syn sidder. Det er således ikke alle synskvaliteter der rammes, og sygdommen fører ikke til blindhed. Selv i de værste tilfælde bevares det perifere syn (orienteringssynet) og nattesynet. Påvirkningen af det skarpe centrale syn betyder imidlertid, at der kan komme problemer med at læse, se detaljer, og evt at genkende ansigter.

De to typer af forandringer, som kan påvirke det skarpe syn

De sene forandringer, som kan påvirke synet, kan opdeles i to former, nemlig 1) Den tørre (atrofiske) form, og 2) den våde (exsudative) form.

1) Den tørre (atrofiske) form:

Denne form udgør ca 80% af tilfældene og består i langsom tilgrundegåen af nethindens lysfølsomme sanseceller som følge af opslidning. Subjektivt mærkes sygdommen ved at det bliver sværere at læse, og måske kommer der "huller" i billedet i nærheden af fiksationspunktet.

Da de celler som går til grunde når sygdommen udvikler sig, er nerveceller som ikke kan gendannes, fører tilstanden til permanent synsnedsættelse.

Der findes ingen behandling, som kan forebygge tør (atrofisk) AMD, eller som kan bevirke at den tabte synsevne genvindes.

Figur 3: Fotografi af nethinde med tør (atrofisk) AMD. Den store hvide plet i midten af billedet repræsenterer et område hvor nethindens sanseceller er gået til grunde.

2) Den våde (exsudative) form:

Denne form udgør ca 20% af tilfældene og skyldes, at der siver væske ud i nethinden og ødelægger dens celler. Ofte skyldes denne væskeudsivning at et blodkar fra årehinden på en abnorm måde vokser ind i nethinden bagfra. Væske, proteinudfældninger og blødninger, som kommer fra dette blodkar, vil ødelægge synsevnen i dette område. Subjektivt mærkes sygdommen i starten ved at lige linier bliver bugtede, at brillen passer dårligere, samt ved at det skarpe syn forværres.

Figur 4: Fotografi af nethinden med våd (exsudativ) AMD

Da de celler som går til grunde er nerveceller ,som ikke kan gendannes, vil en allerede indtrådt synsskade være permanent. I særlige tilfælde er der imidlertid mulighed for behandling når man opdager et nydannet blodkar under nethinden, som endnu ikke har givet anledning til synsskade.

I visse tilfælde kan det nye blodkar således fjernes med laserstråler, mens det i andre tilfælde er muligt at fjerne blodkarret med såkaldt fotodynamisk terapi. Ved denne behandling indgives et stof i blodbanen, som omdannes til en gift der ødelægger blodkarret når det belyses med en speciel laserstråle.

En vurdering af hvorvidt der er tale om en form for våd (exsudativ) AMD som er tilgængelig for behandling er en specialistopgave, og kræver oftest at der foretages fotografisk undersøgelse med kontrast eller scanning af nethinden.

Hvordan klarer man sig synsmæssigt med AMD?

Selvom der i mange tilfælde ikke er mulighed for behandling af AMD, findes der en række optiske hjælpemidler, som kan bruges til at udnytte det restsyn man har på en bedre måde. Det generelle princip ved disse hjælpemidler er at opnå en forstørrelse af synsindtrykket, samt at sikre en optimal belysning. Rådgivning om optiske hjælpemidler er en specialistopgave og varetages i Århus af amtets synscentral. Det kræver ingen henvisning for at man kan henvende sig hvis man har et synshandicap som følge af AMD

Adresse: Synscentralen, Barthsgade 1, 8200 Århus N, tlf 86166166