En moderne øjenklinik består i dag af mange apparater. Blandt andet kan nævnes følgende:

Autorefraktor  apparat til bestemmelse af grader af nærsynethed / langsynethed
Autophoroptor    elektronisk brillekasse
Lufttonometer elektronisk apparat til måling af øjets tryk
Fundus-kamera digital billedoptagelse af øjenbaggrunden ved diabetes, AMD mv.
Pachymetri ultralydsbaseret måling af hornhindetykkelsen (central cornea tykkelse)
Synsfeltapparat elektronisk apparat til bestemmelse af øjets synsfelt

 

Klinikken har i december 2007 fået en grøn smiley fra Arbejdstilsynet. Læs mere.     

 

Patienters tilfredshed ved speciallægen NYT
I marts 2009 deltog klinikken i en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse af patienters tilfredshed med deres speciallæge. Der blev udleveret et spørgeskema til 130 personer. Man blev anmodet om at besvare spørgsmål, der handler om opfattelse og vurdering af de ydelser, som man modtager i klinikken. Se skema.
Formålet med undersøgelsen er at sikre en høj kvalitet i de ydelser, som speciallægepraksis leverer.
Her i klinikken vil vi inddrage vore patienters vurdering af tilrettelæggelsen af vort arbejde og sætter derfor stor pris på besvarelser i spørgeskemaet. Besvarelser er anonyme.
Resultat af undersøgelsen kan læses: Patienttilfredshedsundersøgelse - Artikel fra Ugeskrift for Læger

Center for Kvalitetsudviklingen, Region Midtjylland, gennemfører undersøgelsen for Foreningen af Speciallæger

  

Klik for at se fotogalleri fra klinikken:

 

I venteværelset udstiller Else Larsen, Aabenraa. Læs mere.
Klik for at se mere:

 

Praktiserende speciallæger i øjensygdomme i Aabenraa efter 1920

bulletdr. med Alfred Beyer blev født i 1890 i Skast, Sønderjylland, student fra det dengang tyske gymnasium i Sønderborg 1911. Han læste medicin ved universitet i Kiel, men måtte som medicinsk student deltage i første verdenskrig. Efter krigen studerede han ved universiteterne i Freiburg og Heidelberg. Fik sin eksamen i Kiel 1919 og året efter blev han dr. med. på en afhandling, der hed: Die Erkrankungen nach Genuss von Kartoffelen.
    Dr. Beyer var praktiserende læge i Løgumkloster fra 1920 - 1923. Siden uddannede han sig til øjenl. i København på Rigshospitalet og Kommunehospitalet og fik specialistanerkendelse i 1927. Han nedsatte sig i oktober 1927 og blev overlæge ved Sct. Ansgars øjenafdeling i Aabenraa. Praksis blev drevet fra ejendom i Søndergade, Postholdergården, som senere er blevet overtaget af Aabenraa Kommune.
bulletVagn Jørgen Jensen, født 1925 i København, er uddannet fortrinsvis på hospitaler i København. Vagn Jensen var assistent hos Beyer før han overtog praksis 1961 og tillige efterfulgte ham som overlæge ved Sct. Ansgars øjenafdelingen. Praksis uændret i Søndergade indtil 1968, hvor praksis blev flyttet til Rådhusgade 6 i nybygget ejendom.
    1975 blev øjenafdelingen, Sønderborg Sygehus oprettet, og afdelingen i Sct. Ansgars Hospital Aabenraa blev derfor nedlagt. Gik på pension 1992.
bulletØjenlæge Jørgen Nørrelykke Nissen, født 1951, videreførte 1992 øjenlægepraksis i samme lokaler på Rådhusgade. Uddannelse ved øjenafdelinger Århus Universitetshospital og Vejle Sygehus. Speciallægeanerkendelse 1988.
    Siden 1993 været medlem af speciallægesamarbejdsudvalg ved Sønderjyllands Amt. Tidligere medlem af Sønderjyllands Lægekredsforenings bestyrelse, tidligere formand for de praktiserende speciallæger i amtet og en årrække bestyrelsesmedlem i FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger). I flere år deltaget i udvalg (styregruppe) vedrørende diabetes mellitus i Sønderjylland. I flere perioder formand for de øjenlægerne i Sønderjyllands Amt.